Geografisk tunge ses hos 5-10 % af befolkningen hos begge køn og i alle aldersgrupper.
Hvad er symptomerne?
Geografisk tunge optræder på tungens overflade som røde, glatte plamager eller øer omgivet af let fortykkede hvid-gullige kanter (se billede). Denne landkortlignende tegning kan forsvinde og ændre udseende fra dag til dag. Nogle har ingen symptomer, mens andre oplever, at tungen er meget følsom eller svier og brænder ved indtag af syrlige, krydrede og stærke fødeemner.
Hvad er årsagen til geografisk tunge?
Man ved ikke, hvorfor nogle mennesker får geografisk tunge, men der kan være en sammenhæng mellem geografisk tunge og allergi samt psoriasis.
Hvordan forebygges og behandles geografisk tunge?
Geografisk tunge kræver ingen behandling. Hvis symptomerne udløses af bestemte fødevarer, kan du forsøge at undgå disse. Hvis der opstår symptomer i forbindelse med tandbørstning, vil brug af en tandpasta uden skummemidlet natriumlaurylsulfat (tjek varedeklarationen på tandpastaen) i nogle tilfælde have en gavnlig effekt.
Geografisk tunge hos et barneller på tungens siderande.