Røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter - sådan påvirker de munden og helbredet

Hvad er røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter? Hvordan skader de mundhulen og dit helbred? Og hvordan stopper du med at bruge dem?

Hvad er røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter?

Røgfrie nikotinprodukter er en fællesbetegnelse for snus, tyggetobak og nikotinposer. Produkterne bruges i munden, hvor nikotinen optages gennem slimhinden. Man kan nemt forveksle røgfrie nikotinprodukter, da de ligner hinanden – både af udseende og måden, de bruges på. 

E-cigaretter er en anden form for nikotinprodukt, hvor man inhalerer damp, som derved kommer i kontakt med mundhulen. 

Der findes mange forskellige røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter på markedet, og der udvikles hele tiden nye produkter. 

Åben/luk alle
  • Hvad er snus og tyggetobak?

    Snus og tyggetobak er tobaksprodukter, der sælges i dåser med små portionsposer. Posen placeres i munden mellem tandkødet og kinden, og de fleste placerer posen i folden mellem tandkødet og overlæben. Nikotinen optages hurtigt i blodet gennem mundslimhinden, og når den ikke virker længere, fjerner man posen. 

    Snus og tyggetobak frigiver ikke røg, og derfor kaldes de også for røgfri tobak. Der findes andre former for røgfri tobaksprodukter, som ikke er så udbredte i Danmark.

     

  • Hvad indeholder snus og tyggetobak?

    Indholdet i snus- og tyggetobaksposer minder meget om hinanden. Snus er pulveriseret tobak, mens tyggetobak er skåret tobak. Snusposer er desuden finere vævet end tyggetobaksposer. Tyggetobaksposer tåler at blive tygget på. 

    Snus- og tyggetobaksposer indeholder gæret tobak tilsat vand, salte, fugtighedsbevarende stoffer og stoffer, der regulerer surhedsgraden, bl.a. natriumbikarbonat samt smagsstoffer. 

    Snus og tyggetobak indeholder flere sundhedsskadelige stoffer, bl.a. tobaksspecifikke nitrosaminer, som dannes ud fra nikotin i tobakken og nikotin, der er stærkt afhængighedsskabende. 

    Indholdsstofferne i røgfrie tobaksprodukter afhænger desuden af, hvor de er produceret. 

    Svensk snus skal fx leve op til den såkaldte Gothia Tek® Standard, hvor der er fastsatte grænseværdier for, hvor meget nikotin og nitrosaminer produkterne må indeholde.

    Indholdsstofferne er også afhængige af den type tobak, der bruges og selve fremstillingsproceduren. Der er derfor stor forskel på fx svensk og amerikansk snus. Indholdet af kræftfremkaldende nitrosaminer er højere i snus solgt i USA end snus solgt i nordeuropæiske lande og lavest i svensk snus. 

  • Hvad er tobakspulver og tobakspastiller?

    Tobakspulver er findelt tobak, der sniffes i næsen. Derfor kaldes det ofte for ”snuff”. Det sælges i dåser, der ligner snusdåser, men det er altså et løst pulver og ikke pakket i poser. Tobakspastiller (skrå) er fremstillet af tobaksblade og indeholder nikotin. Tobakspastiller er fremstillet til at blive tygget.

  • Hvad er tobaksfrie nikotinposer?

    Nikotinposer er røgfrie nikotinprodukter, der ikke indeholder tobak. Nikotinposen placeres i munden i folden mellem tandkødet og kinden. De fleste placerer posen mellem tandkødet og over- eller underlæben. Nikotinposer bruges på samme måde som snus- og tyggetobaksposer, og nikotinen optages også på samme måde til blodbanen gennem mundslimhinden.

    De indeholder primært nikotin, som er syntetisk fremstillet. Nikotinen stammer altså i de fleste produkter ikke fra tobak. Indholdet af nikotin i en nikotinpose varierer. En nikotinpose med en nikotinkoncentration på under 5 mg/g svarer til optagelse af nikotin fra en almindelig cigaret. 

    Desuden indeholder poserne vand, fyldemiddel, salt, geleringsmiddel, surhedsregulerende middel, salmiak, sødestof og forskellige smagsstoffer f.eks. pebermynte, lakrids, melon og citrus.

  • Hvad er e-cigaretter?

    E-cigaretter er såkaldte elektroniske cigaretter. Der findes også engangsvapes, bl.a. ”puff bars” og ”elf bars”. 

    En e-cigaret består af et stålhylster, som indeholder en patron med væske i. Væsken varmes op ved hjælp af et batteridrevet varmelegeme i e-cigaretten og bliver derved til damp, som ligner røg. Dampen inhaleres til lungerne. 

    Væsken i e-cigaretter indeholder bl.a. nikotin i forskellige mængder, forskellige smags- og duftstoffer samt glycerol eller propylenglykol, der synliggør dampen. Der findes mange forskellige typer og mærker af e-cigaretter, men fælles for dem er, at de ikke indeholder tobak. Der findes også e-cigaretter uden nikotin.

     

  • Hvad er opvarmet tobak?

    Opvarmet tobak kaldes også ”heated tobacco” eller ”heat-sticks”. Der findes forskellige typer produkter. De består af en brænder, et batteri og en beholder til elektronisk væske. Væsken indeholder nikotin og forskellige smagsstoffer, som kan ryges. Én portion opvarmet tobak svarer til 1 mg nikotin.

  • Hvor mange bruger røgfrie nikotinprodukter?

    I de senere år er forbruget af røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter steget, især blandt unge. Andelen af unge mellem 15 og 29 år, som hver dag eller regelmæssigt bruger røgfrie nikotinprodukter (omfatter ikke e-cigaretter) er således steget fra ca. 11 % i 2021 til ca. 13 % i 2022.

    Selvom det er ulovligt at sælge tobaks- og nikotinprodukter til unge under 18 år, er det især de 15-17-årige, der bruger nikotinprodukter. De bruger primært nikotinposer og e-cigaretter, og flere starter med at bruge nikotinprodukter, selvom de ikke tidligere har røget cigaretter. 

    Det er ulovligt at reklamere for tobaks- og nikotinprodukter, men det sker alligevel på sociale medier til og fra unge. 

    Derudover er der et forbrug af nikotinprodukter, som er ulovlige i Danmark, men sælges via nettet og importeres fra andre lande, og som derfor udgør et mørketal.

    Det stigende forbrug er bekymrende, idet netop børn og unge har øget risiko for at blive afhængige og få varige skader.

Ulovligt at sælge til unge under 18 år

Det er ulovligt at sælge nikotinholdige produkter til unge under 18 år i Danmark. 

Det er også ulovligt at markedsføre og sælge tobaksholdig snus i EU, men ikke i Sverige. Svenske 
forhandlere må dog ikke sælge til forbrugere i Danmark. Norge er ikke medlem af EU, og i Norge er det 
tilladt at sælge snus. 

Tyggetobak er ikke omfattet af de fælles EU-regler, og det er derfor stadig lovligt at sælge tyggetobak. 

Det er lovligt at sælge nikotinposer til unge over 18 år, og poserne må gerne indeholde forskellige smagsstoffer. 

I Danmark er det kun tilladt at sælge e-cigaretter med smag af tobak eller mentol. Desuden må de højst indeholde 20 mg nikotin per ml væske. En milliliter e-cigaretvæske med nikotinkoncentration på 20 mg/ml svarer til 15 mg nikotin. Ca. 75 % af nikotinen optages i kroppen.


Hvilke skader kan der opstå i munden?

Snus og tyggetobak
Det er veldokumenteret, at snusbrugere får skader på den del af slimhinden, som snusposen eller tyggetobaksposen har kontakt med. Desuden giver løs snustobak (tyggetobak) større skader på slimhinden end tobak i poser.

Slimhinden bliver først rød og irriteret og derefter hvidlig og rynket/foldet. Forandringerne i slimhinden 
bliver værre, hvis man har et stort og langvarigt forbrug af snus. Omvendt forsvinder disse forandringer typisk, når man stopper med at bruge snus eller tyggetobak.

Snus- og tyggetobaksposer kan også få tandkødet til at trække sig tilbage, så tandens rodoverflade kan blive blottet. Tandkødet falder ikke på plads igen, når man er holdt op med at bruge snus. 

Indholdet af nikotin i snus varierer, og det gør indholdet af andre sundhedsskadelige stoffer også. Nogle af dem er kræftfremkaldende, fx tobaksspecifikke nitrosaminer, benzopyren, formaldehyd, acetaldehyd og en række tungmetaller. Der er fundet op til 28 kræftfremkaldende stoffer i snus.

Det har været meget omdiskuteret, om brugen af snus er forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft i munden. En nyere stor videnskabelig undersøgelse fandt dog ingen sammenhæng mellem brugen af svensk snus og kræft i mundhulen hos mænd.

Her ses en hvidlig forandring i slimhinden i overmunden på grund af nikotinposer.
Her ses en rødlig forandring i slimhinden i overmunden efter få måneders brug af snus.


Tobaksfrie nikotinposer
Brugere af nikotinposer får skader på den del af slimhinden, som nikotinposen har kontakt med, men skaderne er ofte mindre end dem, der ses hos brugere af snus og tyggetobak.
 
Man kan også få en sviende og brændende fornemmelse i det område, hvor man placerer nikotinposen. Slimhinden bliver ofte rød og siden mere hvidlig og rynket. Forandringerne forsvinder, når man stopper 
med at bruge nikotinposer.

Brugen af nikotinposer kan også få tandkødet til at trække sig tilbage, og det falder ikke på plads igen, 
selvom man stopper med at bruge nikotinposerne.

Der er undersøgelser, som tyder på, at de forskellige smagsstoffer, der kan være tilsat nikotinposer, kan medføre irritation i slimhinden og føre til udvikling af allergiske reaktioner.

E-cigaretter
Der er stadig begrænset viden om e-cigaretters mulige skadelige virkninger på tænder og mundslimhinder. Enkelte undersøgelser tyder på, at e-cigaretter kan ændre bakteriesammensætningen i munden, og det kan sandsynligvis give en øget risiko for tandkødsbetændelse og parodontitis. 

Andre undersøgelser har vist, at e-cigaretter (e-væsken) indeholder kræftfremkaldende stoffer (formaldehyd og acetaldehyd), som kan skade cellerne i munden på samme måde som tobaksrygning. Man mener også, at smagsstofferne kan irritere mundslimhinden. 

E-cigaretter indeholder mange søde smagsstoffer, som måske kan øge risikoen for caries. 

Der er endnu ingen dokumentation for, at dampning og brugen af e-cigaretter øger risikoen for at udvikle kræft i mundhulen. Men brugen af e-cigaretter er forholdsvist nyt, og kræft er flere år om at udvikle sig.

I enkelte tilfælde er e-cigaretten eksploderet i munden og har ødelagt tænder og mundslimhinde.

 

Rygepolitik for e-cigaretter

E-cigaretter er endnu ikke omfattet af den danske rygelov, men mange private virksomheder og offentlige institutioner har indført de samme regler for e-cigaretter som for almindelig rygning. 

Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler, at brugen af e-cigaretter omfattes af rygeregler og lovgivning om røgfrie miljøer. 



Hvordan påvirker røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter dit generelle helbred?

Nikotin påvirker hjernen
Når du bruger produkter med nikotin, uanset om det er cigaretter, e-cigaretter, snus, tyggetobak eller nikotinposer, så føres nikotinen meget hurtigt med blodet til hjernen og ud i resten af kroppen. Nikotinen påvirker nogle kemiske processer i hjernen, som giver en opkvikkende fornemmelse og en følelse af velvære. Din hjerne og krop vænner sig hurtigt til at få nikotin, og nikotinen bliver vigtig for, at du kan opnå fornemmelsen af velvære. I det øjeblik er du blevet afhængig af nikotin. 

Undersøgelser har vist, at nikotin ikke kun øger risikoen for at blive afhængig af cigaretter eller andre nikotinprodukter, men også af andre og kraftigere rusmidler. Og noget tyder på, at jo hurtigere man bliver afhængig af nikotin, jo større er risikoen for, at man også bruger andre rusmidler. 

Nikotin kan også påvirke hjernens udvikling og føre til blandt andet koncentrationsbesvær og udvikling af angst og depression. Da hjernen først er færdigudviklet i 25-30 årsalderen, er børn og unge særligt udsatte for disse skadelige virkninger, hvis de bruger nikotinprodukter.

Børn og unge, der bruger nikotinprodukter, har desuden en større risiko for at udvikle en følsomhed over for stress senere i livet. Men det gælder også den anden vej rundt. Hvis du er påvirket af stress, er der en større risiko for, at du begynder at bruge nikotinprodukter eller øger forbruget af nikotinprodukter. 

Børn og unge har desuden en øget risiko for at udvikle en betændelseslignende tilstand i hjernen. Det kan have betydning for hjernens normale modning og kan øge risikoen for at udvikle angst, depression og afhængighed.

Nikotin i snus og tyggetobak

Den totale koncentration af nikotin kan variere fra 6,81 til 20,6 mg/g (i vådt snus). 

Det totale indhold af tobaksspecifikke N-nitrosaminer kan også variere meget fra 390 til 4910 ng/g. 

En snuspose med under 10 mg/g nikotin svarer cirka til den nikotinoptagelse, man vil få ved at ryge en almindelig cigaret. Det gælder ofte også for tyggetobak, hvor én pose med under 10 mg/g nikotin svarer til at ryge en almindelig cigaret. 

Nogle snus- og tyggetobaksprodukter kan dog indeholde op til ca. 40 mg nikotin/g snus - altså 3-4 gange mere end en almindelig cigaret. 


Svensk snus kan øge risikoen for kræft
En nyere, stor videnskabelig undersøgelse, der kun inkluderer mænd, har vist, at mangeårigt brug af svensk snus er forbundet med en øget risiko for at udvikle kræft i spiserøret, bugspytkirtlen, mavesækken og endetarmen. Man fandt også en øget dødelighed hos dem, der havde fået konstateret kræft. 

Andre skadevirkninger
Nogle undersøgelser tyder på, at brugen af nikotin under graviditeten kan øge risikoen for reduceret vækst af fosteret, for tidlig fødsel og dødfødsel.

Brugen af nikotinprodukter kan føre til øget puls og blodtryk, og der er muligvis en større risiko for at udvikle hjertekarsygdom end hos personer, der ikke bruger nikotinprodukter. 

Der mangler viden om de helbredsmæssige risici ved e-cigaretter. Der findes også mange forskellige typer af e-cigaretter, og der kommer hele tiden nye, og det gør det vanskeligt at lave opfølgende systematiske undersøgelser. 

Enkelte nyere undersøgelser peger i retning af, at e-cigaretter kan øge risikoen for at udvikle hjertekarsygdom, herunder forhøjet blodtryk, og at det kan skade lungerne at inhalere dampe og stoffer fra e-cigaretterne.

E-cigaretter udsender dampe og nikotin, partikler og kemiske stoffer til omgivelserne. E-cigaretter er derfor ikke kun skadelige for dem, der bruger dem, men også for dem der er i nærheden, og især børn er sårbare. Der mangler dog fortsat undersøgelser af, hvor skadelige disse dampe og partikler er at indånde for voksne og børn i nærheden. Det vides endnu ikke, om partikler og kemiske stoffer fra e-cigaretten kan ophobes indendørs og forurene omgivelserne, efter at dampningen er ophørt. 

Gode råd til at stoppe

Nikotin er stærkt afhængighedsskabende, og det kan være svært at stoppe, når man først er begyndt. 

Nogle bruger røgfrie tobaksprodukter eller e-cigaretter, når de er stoppet med at ryge tobak. Men selvom disse produkter ikke har samme sundhedsskadelige virkninger som tobaksrygning, kan de ikke anbefales som midler til rygestop. 

Sundhedsstyrelsen anbefaler derfor, at man kun bruger godkendt håndkøbsmedicin eller rygestopmedicin 
som midlertidig hjælp i forbindelse med et rygestop. Røgfrie nikotinprodukter og e-cigaretter skaber blot et nyt afhængighedsproblem, og der er stor risiko for tilbagefald til tobaksrygning. 

Nogle bruger røgfrie tobaksprodukter eller e-cigaretter uden tidligere at have røget tobak. Det anbefales, at man hurtigst muligt stopper med at bruge røgfrie nikotinprodukter af flere grunde. Du kan hurtigt blive afhængig, du har en højere risiko for at begynde at ryge tobak og bruge andre rusmidler, og endelig kan produkterne også skade dit generelle helbred.

Du kan få symptomer på afhængighed, når du stopper med at bruge røgfrie nikotinprodukter. Det kan være irritation, manglende koncentrationsevne, rastløshed, søvnløshed og øget appetit. Symptomerne er ufarlige og forsvinder ofte helt efter 3-4 uger. Det er i den periode vigtigt at holde fast i beslutningen om at stoppe. 
Nikotinafvænning og rygestop er svært at gennemføre alene, så bed om hjælp. 

Tal med din læge eller tandlæge og gå regelmæssigt til eftersyn hos tandlægen, så du kan se gevinsten ved at holde op med ryge eller ved at bruge røgfrie tobaksprodukter. Hav fokus på de fordele, du får ved at holde op.

Få hjælp til at stoppe

Du kan få professionel hjælp til at stoppe med at ryge, bruge e-cigaretter (vapes) eller røgfrie nikotinprodukter.

Stoplinien har gratis telefonrådgivning til både unge og forældre til unge, der bruger nikotinprodukter. Ring på tlf.: 80 31 31 31 eller SMS til 1231, så bliver du ringet op af en erfaren rygestoprådgiver. Du kan også få et gratis rygestopkursus. På www.stoplinien.dk kan du desuden se, hvad din kommune tilbyder.

XHALE er for unge under 25 år og dækker også afvænning af snus. Læs mere på xhale.dk 

Ekvit er et gratis online-rygestopkursus. Læs mere på ekvit.dk

Københavns Kommune tilbyder også en række stopkurser. Læs mere på nikotinfri.kk.dk/

 

 

Senest opdateret 09. oktober 2024