Tilbage til kursusoversigten

TRtirsdag - webinar

Kursusnummer 3191
Kursusdato 27. august 2024 kl. 09:00 -> kl. 10:30
Kursussted Webinar, ,
Tilmeldingsfrist 26. august 2024
Point/CE-timer 1,5
Tilmeld dig nu

TiRsdag - online via Teams
- Inspiration og værktøjer til dig, der er tillidsrepræsentant eller arbejdsmiljørepræsentant.

Registrering af arbejdstid - hvad er nu det for noget?
Den 1. juli 2024 træder de nye arbejdstidsregler i kraft, som betyder, at alle arbejdsgivere skal stille et objektivt, pålideligt og tilgængeligt arbejdstidsregistreringssystem til rådighed, så medarbejderne kan registrere deres daglige arbejdstid. Men hvorfor skal vi nu til at registrere vores arbejdstid? Og hvad skal vi som tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter være opmærksom på? 
For at gøre os meget klogere på de nye regler, og hvad det helt præcist indebærer, har vi inviteret Marlene Scott Reinbacher fra Akademikerne (AC) til at fortælle os om de nye regler om registrering af arbejdstid. 

VI VIL BERØRE: 
•    Hvad er baggrunden for de nye regler?
•    Hvor var parterne uenige under forhandlingerne?
•    Hvad skal vi som TR og AMIR være opmærksom på?
•    Hvad kan jeg bruge arbejdstidsregistreringerne til i mit TR- eller AMIR-arbejde? 

OPLÆGSHOLDER
Oplægget holdes af chefkonsulent Marlene Scott Reinbacher fra Akademikerne (AC). AC har siddet med ved forhandlingsbordet, da arbejdsmarkedets parter (DA, FH og AC) indgik aftalen om arbejdstidsregistrering, som er en udløber af et EU-arbejdstidsdirektiv. 

TID OG STED 
Tirsdag den 27. august 2024 kl. 9:00 – 10:30.
Online via Teams. Linket sendes til alle tilmeldte senest dagen før arrangementet afholdes.  
Det er gratis at deltage.

MÅLGRUPPE 
Medlemmer, som er valgt som tillidsrepræsentant/suppleant eller arbejdsmiljørepræsentant i en kommune, region eller i staten.
TRtirsdag arrangeres i et samarbejde mellem TF, KF, DM, KI, FAOD, ATO, DP og DDD.

TILMELDINGSFRIST
Senest mandag den 26. august.