Tilbage til kursusoversigten

Ortodontisk behandling med aligners - Modulforløb

Kursusnummer 3186
Kursusdato 6. marts 2025 kl. 10:00 - 20. juni 2025 -> kl. 15:00
Kursussted Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart
Tilmeldingsfrist 21. februar 2025
Point/CE-timer 0
Medlemspris 42.400,00 kr.
Tilmeld dig nu


Ortodontisk behandling med aligners

Har du interesse i at udføre tandregulering med aligners, men ønsker mere viden?

Dette kursusforløb giver en grundig indføring i de basale ortodontiske principper og regler, der er afgørende for at opnå et godt behandlingsresultat, uanset hvilken type apparatur der anvendes. Kurset strækker sig over 4 moduler i løbet af 5 måneder i foråret 2025, og er designet til at give deltagerne viden om forudsætningerne for sikker og effektiv ortodontisk behandling med aligners i privat praksis.

Indhold
Med fokus på ortodontisk basisviden, diagnostik, behandlingsplanlægning og gennemgang af de ”gode og korrekte” ortodontiske principper, vil deltagerne opnå forståelse, som er essentielle for et forløb med tandregulering. Kurset vil også dække systematisk journaloptagelse, gældende lovgivning samt andre væsentlige overvejelser før ortodontisk behandling påbegyndes. Vi vil gennemgå indikationer for mindre behandlinger med aligners, case selektion samt risici og retention.

Undervisningsform
Undervisningen vil være case-baseret og orienteret mod mindre behandlinger, der sikrer høj funktionel standard og æstetik. Indholdet er direkte anvendeligt i privat praksis, og vil ruste deltagerne til alignerbehandlinger på en sikker og forudsigelig måde.

Målgruppe 
Kurset henvender sig til tandlæger og tandplejere, der allerede arbejder med alignerbehandling eller overvejer at integrere denne behandlingsform i deres praksis. Deltagerne vil også få indsigt i faktorer, der kan optimere behandlingsresultatet og sikre en mere forudsigelig og sikker behandlingsproces. En del af kurset vil formidles på engelsk af internationale foredragsholdere.  

Kursusgivere: 
Morten G. Laursen - Specialtandlæge og Underviser i Ortodonti
Peter Bangsgaard Stoustrup – Lektor og Sektionsleder i Ortodonti
Kasper Dahl Kristensen – Adjungeret Lektor og Specialtandlæge i Ortodonti
Dr. Vincenzo D’Antò – Associeret Professor og Specialist i Ortodonti
Thor Henrikson – Specialtandlæge i Ortodonti

Kursusmodul: torsdag kl. 10-17 og fredag kl. 9-15

Modul 1 - 6.-7. marts 2025: Temaer: Hvad kendetegner en normal okklusion, og hvad er en malokklusion? Dentale og skeletale afvigelser. Terminologi og tandbevægelser. Røntgendiagnostik. Introduktion til behandlingsplanlægning med fokus på ortodontiske diagnoser. 

Modul 2 - 10.-11. april 2025: Temaer: Biomekanik og optimal arbejdsgang med aligners. Step-by-step gennemgang af den virtuelle behandlingsplan – hvad bør du kigge efter? Opfølgning og monitorering af alignerpatienter. Regler vedrørende uddelegering. Rodresorptioner. Problemløsning. Efterkontrol og retention – hvordan følger man patienten efter afsluttet behandling?

Modul 3 - 1. maj, online: Hvad er en aligner egentlig?: Alignermateriale og biomekanik. 

Modul 4 - 19.-20. juni 2025: Temaer: Case-baseret gennemgang af behandling af vertikale, transverselle og sagittale tandstillingsafvigelser. Fif og tricks. Journalisering. Lovgivning om online markedsføring, hvor og hvornår går det galt i forbindelse med ortodontiske behandlinger? How to learn more?

Du kan vælge at tilmelde dig modulforløbet med eller uden overnatning. Bemærk, at overnatning ikke inkluderer forplejning efter kursets afslutning.

PRIS OG TILMELDING:
For medlemmer MED overnatning: 42.400 kr. 
For medlemmer UDEN overnatning: 39.550 kr.
For ikke-medlemmer MED overnatning: 63.600 kr. 
For ikke-medlemmer UDEN overnatning: 59.325 kr.