Herunder kan du se, hvad du kan bruge Tandlægeforeningen til. Vi har samlet nogle af alle de medlemsfordele, der er særligt målrettet til klinikejere.
-
Specialiseret juridisk rådgivning
Du får højt specialiseret juridisk bistand på hele det ansættelses- og arbejdsretlige område samt bistand ved forhandling med de faglige organisationer i konkrete personalesager.
-
Vi forhandler overenskomster
Vi har forhandlingsretten og repræsenterer dig som klinikejer, når overenskomsterne for bl.a. tandplejere og klinikassistenter skal fornyes.
-
Adgang til retshjælp
Via dit medlemskab har du ret til retshjælp ved civile retssager i det fagretlige system. Hvert år er vi mandatar for klinikejere i principielle retssager.
-
Sundhedsfaglig rådgivning
Du kan altid få hurtig og kompetent hjælp i din kliniske hverdag. Få individuel rådgivning fra vores sundhedsfaglige eksperter, hvis du er i tvivl om krav og regler.
Du kan også booke os til oplæg og kurser.
-
Få styr på journalføring
Vi hjælper dig med god journalføring. Du har mulighed for skræddersyede kurser samt en-til-en rådgivning med vores eksperter.
-
Følg klinikkens ydelsesforbrug
Vi hjælper med at aflæse og analysere klinikkens kontrolstatistik. Og bliver din klinik udtaget til kontrol, står vi naturligvis parat til at hjælpe dig.
-
Vi har din ryg
Bliver du ramt af erstatningskrav, tilsyn, sager om egnethed eller autorisation, står vores eksperter klar til at hjælpe og bistå dig.
-
Jobportal for tandlæger
Vi driver Dentaljob.dk, der er Danmarks største jobportal for dentalbranchen. Som klinikejer får du rabat på stillingsannoncer.
-
Gratis krisehjælp
Hvis du mister balancen i dit arbejdsliv eller privat, har vi en bred vifte af tilbud som gratis krisehjælp, psykologhjælp og stressecoaching.