Den 2-3. september 2021 samles en stor del af landets tandlæger og klinikpersonale i Bella Center Copenhagen til Tandlægeforeningens Tandfaglige Dage.
Tandfaglige Dage er en årlig konference- og fagmesse for danske tandlæger, hvor førende eksperter fra ind- og udland opdaterer tandlægerne på den nyeste forskning, og hvordan man tilbyder den bedst mulige behandling.
I år kan tandlægerne blandt andet blive klogere på samspillet mellem munden og resten af kroppen, hvorfor det er sværere at bedøve rødhårede, og hvordan man bedst håndterer patienter med diabetes.
Derudover vil udstillere inden for dentalbranchen demonstrere de nyeste instrumenter og gadgets inden for branchen.
I år deltager cirka 2000 tandlæger og andet klinikpersonale.
For yderligere information:
Charlotte Holst, kommunikationskonsulent, Tandlægeforeningen, tlf.: 26 82 18 24, chh@tdl.dk
Charlotte Bender, kommunikationschef, Tandlægeforeningen, tlf.: 24 59 04 69, cbe@tdl.dk