Social ulighed kan aflæses i tænderne. Ledige, kortuddannede og mennesker, der ifølge dem selv har en lav social status har oftere tandproblemer og smerter i tænderne end resten af befolkningen. De er også mere utilfredse med deres tænder og går sjældnere til tandlæge. Det viser en undersøgelse af befolkningens tandstatus og livskvalitet, som Epinion har gennemført for Tandlægeforeningen blandt danskere over 40 år. Der findes kun lidt viden om, hvordan befolkningens tandstatus påvirker deres livskvalitet.
”Vi ved, at der er en social slagside, når det handler om tandsundhed, men jeg er overrasket over, hvor massiv den sociale ulighed slår igennem. Undersøgelsen viser tydeligt, at dårlige tænder går ud over livskvaliteten – det påvirker blandt andet evnen til at nyde mad og det sociale liv. Det er trist, men ikke overraskende,” siger Susanne Kleist, der er formand for Tandlægeforeningen.
Michael var flov over sit smil
Som teenager slog Michael Schweitz fra Aarup på Fyn en fortand ud, som han aldrig fik lavet, og i mange år gik han kun til tandlæge, hvis han havde ondt i tænderne. For 13 år siden gennemgik han en større livsstilsændring og besluttede at få gjort noget ved sine tænder. De mange års forsømmelse havde sat sit præg på tænderne. Han fortæller, at tandbehandlingen gav ham selvtilliden tilbage og modet til at komme videre med sit liv:
”Dit smil er det første, andre mennesker møder, og det er forbundet med flovhed, hvis det ikke er i orden. Jeg grinede aldrig på grund af mine tænder, og det gik ud over mit sociale liv. At få ordnet tænderne var alfa omega for at komme videre i mit liv. Jeg fik simpelthen selvtilliden tilbage, og i dag har jeg et job. Man kan jo ikke gå til jobsamtale uden at åbne munden,” siger Michael Schweiz.
I dag går Michael Schweitz jævnligt til tandlæge. Han mener, at udgifterne til tandbehandling er hovedårsagen til, at mange mindre bemidlede bliver væk fra tandlægen.
Tandproblemer går ud over livskvaliteten
Tandlægeforeningens undersøgelse viser, at knap hver fjerde af dem, der mangler tænder, mangler tænder, der er synlige for andre. Det gælder især personer uden for arbejdsmarkedet og personer med lav social status. Den sociale ulighed afspejles også i, hvor ofte man går til tandlæge. Det er fx kun knap halvdelen af de ledige, der går regelmæssigt til tandlæge, mens tre ud af fire i arbejde jævnligt går til tandlæge. Undersøgelsen afslører også en tydelig sammenhæng mellem tandproblemer og livskvalitet. Lidt over halvdelen af dem, der synligt mangler tænder, er utilfredse med deres tænder. Hver femte, der har problemer med tænderne, svarer, at det går ud over deres evne til at spise og nyde mad. Til gengæld er dem der går regelmæssigt til tandlæge også mere tilfredse med deres tænder.
Ifølge lektor emeritus på Tandlægeskolen i København Lisa Bøge Christensen bekræfter undersøgelsen, at der fortsat er stor ulighed i tandsundhed i Danmark.
”Selvom danskernes tandsundhed generelt er forbedret betydeligt i løbet af de sidste 40 år, viser adskillige undersøgelser, at den sociale ulighed fortsat er til stede. Kortuddannede og lavindkomstgrupper har simpelthen færre tænder og mere tandsygdom. Og det gælder ikke kun de allermest socialt udsatte borgere. Det er et problem for den enkelte, men det er også et problem, at offentlige midler til tandpleje ikke kommer alle til gode,” understreger Lisa Bøge Christensen.
Hun forklarer, at man nemt kan ende i en ond cirkel med flere tandproblemer, ringere livskvalitet og større udgifter, hvis man ikke går regelmæssigt til tandlæge.
Tandlægeforeningen: Lavindkomstgrupper skal prioriteres
Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist håber, at regeringen vil prioritere de syge og de mindre bemidlede befolkningsgrupper, når der skal laves en ny model for voksentandplejen. Et arbejde som den nuværende regering foreløbig har udskudt på grund af COVID-19.
”Strukturen i den nuværende brugerbetaling bør gentænkes, så den i højere grad tilgodeser lavindkomstgrupper. Ellers kommer vi ikke uligheden til livs”, fastslår Susanne Kleist.
Om undersøgelsen:
Befolkningsundersøgelsen er repræsentativ og er gennemført af Epinion i samarbejde med Tandlægeforeningen. Man har stillet en lang række spørgsmål til befolkningens tandstatus og af, hvordan deres tandstatus påvirker livskvaliteten. Undersøgelsen er gennemført i 2020 og foretaget blandt personer mellem 40 og 100 år.