02. april 2019
Bemærk: Denne nyhed er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information.
Landets tandlæger valfarter til København torsdag og fredag for at blive klogere på tandsygdomme og sammenhængen mellem munden og kroppen.
Hvad ved vi om sammenhængen mellem diabetes og tandsygdomme? Hvem har en særlig risiko for at få cancer i munden? Og hvad siger den nyeste viden om sammenhængen mellem sukker og caries? Det er nogle af de emner, som mere end 2700 tandlæger, tandplejere og klinikassistenter går i dybden med, når de samles til Tandfaglige Dage den 4. og 5. april i Bella Center Copenhagen.
Tandfaglige Dage er en stor konference- og fagmesse for danske tandlæger. Førende eksperter fra ind- og udland opdaterer tandlægerne på den nyeste forskning, og hvordan man tilbyder patienterne den bedst mulige behandling. Udstillere demonstrerer det sidste nye inden for dentalbranchen – lige fra alverdens tandbørster og proteser til tandlægestole og snurrende bor.
Læs mere om Tandfaglige Dage på www.tandfagligedage.dk
For yderligere information:
Charlotte Bender, kommunikationschef, tlf.: 24 59 04 69, cbe@tdl.dk
Charlotte Holst, kommunikationskonsulent, tlf.: 26 82 18 24, chh@tdl.dk
Charlotte Bender, kommunikationschef, tlf.: 24 59 04 69, cbe@tdl.dk
Charlotte Holst, kommunikationskonsulent, tlf.: 26 82 18 24, chh@tdl.dk
© Tandlægeforeningen. Du må gerne citere fra denne artikel, men du skal angive Tandlægeforeningen som kilde.
Senest opdateret 02. april 2019