14. juli 2023
Bemærk: Denne nyhed er mere end et år gammel og kan indeholde forældet information.
Den 1. juli var første arbejdsdag for Marianne Bockhoff, som er Tandlægeforeningens nye chef for Sundhedsfaglig rådgivning og Efteruddannelsen.
En central afdeling i Tandlægeforeningen, fordi den samler to væsentlige medlemstilbud.
Det er da også en erfaren og yderst kompetent profil, der fremover skal stå i spidsen for Tandlægeforeningens Sundhedsfaglige rådgivning og foreningens efteruddannelse.
For Marianne Bockhoff er en af de tandlæger, der har den største indsigt i tilsyn, klagesager og krav til journalføring. Hun kommer fra en stilling som chefkonsulent og national fagområdeansvarlig for det tandfaglige organisatoriske tilsyn i Styrelsen for Patientsikkerhed, og så kan hun også skrive 25 års klinisk erfaring på CV’et.
Hurtig og kompetent vejledning til medlemmer
I Sundhedsfaglig rådgivning står et team af tre tandlæger parate til at give medlemmer hurtig og kvalitetssikret rådgivning, der klæder dem på i en travl hverdag med mange krav fra fx myndigheder.
Noget af det, der fylder mest i rådgivningen er rådgivning om journalføring, brugen af ydelser men også sager fra Styrelsen for Patientklager og Styrelsen for Patientsikkerhed. Og her er der ikke mange andre end Marianne Bockhoff, der er så godt fagligt klædt på til at hjælpe landets tandlæger.
Og hun har da også en klar opfordring til medlemmer.
”Husk nu at bruge os. Vi er et team på tre tandlæger, som i fællesskab dækker over en enorm viden. Vi kommer alle med erfaring udefra som fx Lægemiddelstyrelsen, klagesagssystemet og Styrelsen for Patientsikkerhed, og det giver os en særlig indsigt i de problemstillinger, som vores medlemmer søger svar på,” forklarer Marianne Bockhoff.
Bliv medlem
For at få gavn af Marianne og afdelingernes kompetente rådgivning og muligheder for faglig udvikling, skal du være medlem af Tandlægeforeningen.
Det tager ikke lang tid at melde sig ind, og du kan gøre det lige her:
© Tandlægeforeningen. Du må gerne citere fra denne artikel, men du skal angive Tandlægeforeningen som kilde.