Når den annoncerede udvidelse af Sundhedslovens paragraf 166 bliver en realitet, bør regeringen sikre, at flere gigtpatienter bliver omfattet af ordningen.
Flere gigtpatienter bør kunne få tilskud til tandlægebehandling. Det vil kun være rimeligt, da flere inflammatoriske gigtsygdomme påvirker tænderne, og hyppige tandlægebesøg er derfor en vigtig forudsætning for at forebygge tandsygdom og få opstået tandsygdom under kontrol.
Men økonomi afholder mange gigtpatienter fra at gå til tandlægen, og den høje egenbetaling rammer dem med færrest ressourcer hårdest.
Det skriver Tandlægeforeningens formand, Susanne Kleist, og direktør i Gigtforeningen, Mette Bryde Lind, i et debatindlæg i Altinget.
Læs debatindlægget her og herunder.
Store regninger afholder mange gigtpatienter fra vigtig tandlægebehandling
Mange gigtpatienter efterlades alene med kæmpestore tandlægeregninger. Men når der er en sammenhæng mellem en gigtsygdom og en tandsygdom, bør man også kunne få hjælp til tandbehandlingen. Sådan er det desværre ikke. Det rammer den enkelte hårdt og skaber øget ulighed i sundhed.
Flere inflammatoriske gigtsygdomme påvirker ikke bare led og knogler. De påvirker også tænderne. Forskningen har i dag påvist, at leddegigtpatienter har en øget risiko for parodontitis, der nedbryder væv og knogle med risiko for tab af tænder.
Rent fysiologisk sker der det, at inflammationen fra tandkødet er benzin på bålet, der kan forstærke inflammationen ved leddegigten. Der er altså tale om en slags forbundne kar. Det samme kan man imidlertid ikke sige om behandlingen. Når det gælder dine tandsygdomme, er du overladt til dig selv. Og det er åbenlyst, at det er en bekostelig affære.
Ordning skal udvides med nye patientgrupper
Derfor efterlades mange gigtpatienter ikke bare med en svær kronisk sygdom. De efterlades også med store tandlægeregninger. Det har en konsekvens. I en undersøgelse hos Gigtforeningen blandt 1.000 gigtpatienter svarer hele 28 procent, at økonomien afholder dem fra at gå til tandlæge.
Det er et problem, for hyppige tandlægebesøg er en vigtig forudsætning for at få tandsygdomme under kontrol. Ligesom den store brugerbetaling rammer socialt skævt. Dem med færrest ressourcer rammes hårdest.
Derudover kan leddegigtpatienter med svær gigt i hænder og arme have svært med tandbørstning og tandtråd. Hele 32 procent svarer, at de har nedsat funktion i hænder eller arme og dermed har svært ved at bruge tandtråd. Derfor vil det også være fornuftigt at tilbyde den gruppe forebyggende kontrol.
Regeringen har lagt op til en revision af tandlægetilskuddet under sundhedsloven, så flere patienter kan få hjælp til tandlægebehandling. Det hilser vi velkomment. Det er der et stort behov for, og vi anbefaler, at man udvider ordningen, så den både bliver enklere for de få grupper, der allerede er inkluderet i ordningen.
Indviklet bureaukrati bør ikke være grund til endnu flere tandproblemer. Derfor foreslår vi, at man samtidig udvider ordningen med nye patientgrupper, hvor der er sammenhæng mellem patientens inflammatoriske sygdom og deres tandsygdom. Det er eksempelvis tilfældet for mange leddegigtpatienter samt den sjældne bindevævssygdom Behcets.
At have en gigtsygdom kan trække tænder ud. Men det behøver ikke at være tilfældet i fysisk forstand. Vi skal behandle patienter med svær kronisk sygdom, og det gælder også, når det kommer til tænderne.