”Danskerne er blevet så gode til at passe på deres tænder, at fortællingen om behov for mere tandbehandling i fremtiden ikke holder.”
Det skrev formanden for Danske Tandplejere Elisabeth Gregersen i et debatindlæg på Altinget.dk for nylig.
Altinget.dk bringer i dag et modsvar af Tandlægeforeningens formand Susanne Kleist.
Læs Tandlægeforeningens debatindlæg her på Altinget.dk eller nedenfor:
Tandlægeforeningen til Danske Tandplejere: Jo, der er brug for mere tandbehandling i fremtiden
Ifølge formanden for Danske Tandplejere, Elisabeth Gregersen, skal vi forkaste fortællingen om, at der i fremtiden er brug for mere tandbehandling. I stedet skal der mere fokus på forebyggelse, skrev hun forleden i Altinget.
Hovedargumentet er, at ældre har en markant forbedret tandsundhed sammenlignet med ældre for 50 år siden, og at danske børn og unge i dag har langt færre huller i tænderne.
Det er alt sammen korrekt. De ældres tandsundhed er væsentligt forbedret, hvis vi vurderer det på antallet af bevarede tænder. Og ja, danske børn og unges tandsundhed ligger i top, når vi kigger på antallet af huller i tænderne.
Men det er ikke ensbetydende med, at danskerne i en lang årrække fremover ikke får et øget behov for specialiseret tandbehandling – udført af tandlæger.
Den såkaldte ”generation nul huller”, som Elisabeth Gregersen nævner, vil ikke kunne aflæses på danskernes samlede tandsundhed før om flere årtier. Samtidig må det siges at være behæftet med en vis usikkerhed at forudsige, hvad der sker med ”generation nul huller”, når de bliver ældre.
Ældre med komplekse behandlingsbehov
Lad os i stedet se på situationen i dag og de kommende år. Her bliver sundhedsvæsenet og landets tandklinikker udfordret af mere komplekse patienttilfælde.
Med et stigende antal ældre vil flere leve med en kronisk sygdom, og det giver faglige udfordringer. Vi oplever dem allerede, men vi kommer til at se flere af dem i takt med, at vi bliver flere ældre.
Vi møder eksempelvis den medicinsk kompromitterede patient, der lider af medicininduceret mundtørhed, som øger risikoen for huller i tænderne og andre tandsygdomme.
Eller cancerpatienten, hvor behandlingen af sygdommen har skadet tandsundheden dramatisk. Ligesom vi ser patienten med den alvorlige tandbetændelsessygdom 'parodontitis'.
Faktisk viser nye tal fra Danske Regioner, at flere og flere danskere rammes af parodontitis. Alene fra 2016 til 2019 har tandlæger opdaget knap 37.000 flere patienter med parodontitis. Igen er det de ældre, der især rammes. Det er helt essentielt at forebygge og behandle sygdommen. Ikke mindst fordi den både kædes sammen med diabetes, hjertekarsygdomme og leddegigt.
Tandlægemanglen vil stige
Samtidig agerer vi i dag i en virkelighed med udpræget tandlægemangel. En udvikling som kun bliver værre de kommende år. Som konsekvens har hver tredje klinik i privat praksis hævet ventetiden, mens hver tiende har lukket for tilgang af nye patienter.
Det viser en undersøgelse fra Tandlægeforeningen. Også børne- og ungdomstandplejen oplever massiv tandlægemangel.
Med patienternes øgede behandlingsbehov og den øgede kompleksitet stiger behovet for netop tandlægers kompetencer, som ikke kan erstattes af en tandplejer.
Så jo – fortællingen om at der er brug for mere (kompleks) tandbehandling i fremtiden er skam god nok.