Der er evidens for, at der er sammenhæng mellem dårlig tandsundhed og visse sygdomme. Tilsvarende er der mange tandproblemer, der skyldes andre sygdomme, fx kan bivirkninger fra en række former for medicin give betydelige skader på tænderne.
Dårlig reguleret diabetes øger risikoen for tandtab og alvorlig parodontitis, og omvendt kan alvorlig parodontitis påvirke forløbet af diabetes. Desuden er man i større risiko for at udvikle sygdom i munden, når man har en kronisk sygdom, som man tager medicin for, grundet bivirkninger fra medicinen såsom mundtørhed.
Der kan være sammenhæng mellem parodontitis og hjertekarsygdomme, ligesom parodontitis kan have sammenhæng med psoriasis, leddegigt, osteoporose, Alzheimers sygdom, Parkinsons sygdom og en række andre kroniske sygdomme.
På den baggrund ser vi også, at Sundhedsstyrelsen i deres anbefalinger nævner tandområdet i en række behandlingsvejledninger og kortlægninger. Men det er væsentligt, at de også følges op og implementeres, og at der fremover kommer bedre fokus på sammenhængen mellem sundhed i munden og den generelle sundhed i kroppen. Kort sagt skal munden tilbage i kroppen, så sundhed i munden ses som en integreret del af det danske sundhedsvæsen.
Problem:
I dag er der en række patientgrupper, der ikke har mulighed for at ansøge om tilskud til tandbehandling – også selv om de på grund af sygdom, bivirkninger af nødvendig medicin eller anden behandling oplever store tandproblemer og dertil har store udgifter til tandbehandling.
Baggrund:
Der er sammenhæng mellem en række sygdomme og sygdomme i munden. På tværs af flere forskellige patientgrupper er der imidlertid udfordringer forbundet med de nuværende muligheder for tilskud til tandbehandling. For mange patientgrupper er der slet ikke mulighed for at få tilskud. For andre patientgrupper er udfordringen, at der er uhensigtsmæssige kriterier for, hvornår man er berettiget til tilskud. Flere patientforeninger pointerer, at årsagen til tandproblemerne ofte er bivirkninger af medicin eller selve behandlingen af sygdommen, men retten til tilskud er bundet op på den konkrete sygdom og på baggrund af specifikke kriterier. Samtidig er en række sygdomsgrupper ikke dækket af fx § 166-ordningen.
Anbefaling:Som supplement til Sundhedslovens § 166-ordning mener tænketanken, at adgang til tilskud til tandbehandling bør styrkes for patienter, der har kroniske sygdomme og lidelser med direkte eller indirekte påvirkning af deres mund- og tandsundhed. Tænketanken anbefaler derfor, at:
|
Provenumæssige konsekvenser:
Det er en forudsætning for forslaget, at finansieringen tilvejebringes ved varigt at afsætte midler til ordningen, og at midlerne ikke tages fra den eksisterende ramme til voksentandpleje. Tandtænketanken mener, at der bør afsættes tilstrækkelige midler til puljen svarende til det, Sundhedsstyrelsen måtte vurdere, at dækning af patientgruppen vil medføre. Tænketanken finder i den sammenhæng, at indsatsen på sigt kan have en positiv sundhedsøkonomisk indvirkning, som samlet set kan mindske udgifter i andre dele af sundhedsvæsenet. Det anbefales i forlængelse heraf, at det nærmere finansieringsbehov og de provenumæssige konsekvenser af forslaget afklares med Finansministeriet
Læs hele rapporten
Fem pejlemærker og 35 anbefalinger til fremtidens voksentandpleje fra Tænketank for Voksentandpleje – Tandtænketanken.