Tilbage i 50’erne, 60’erne og 70’erne var der en anden tilgang til tandpleje. Fyldningsmaterialet var amalgam, og parodontitis var nærmest en ukendt størrelse og forebyggelse ikke udbredt. Det betyder, at mange ældre mennesker har et meget restaureret tandsæt, og derfor stiger behovet for udskiftninger og vedligeholdelse af tandrestaureringer for at sikre deres tandsundhed. Derudover tager flere ældre medicin eller har sygdomme, der påvirker tandsundheden.
Samtidig med efterslæbet fra fortidens behandlingsmetoder bliver vi danskere ældre end tidligere, og det medfører et stigende behandlingsbehov for ældre. Mange ældre mennesker oplever også et markant fald i
tandsundheden, når de ikke længere er i stand til at sikre den daglige mundhygiejne. Undersøgelser viser, at ca. 80 procent af beboere i plejeboliger har brug for hjælp til mundhygiejne fra plejepersonalet på grund af forringede kognitive og motoriske evner. Mange ældre mennesker får ikke den nødvendige hjælp til at holde mund og tænder rene, og det kan have alvorlige konsekvenser for deres sundhed. Samtidig ydes der i dag ikke tilskud til bedøvelse og røntgen, hvilket er utidssvarende.
For de fleste ældre mennesker spiller økonomi en stor rolle, og der er mange, der ikke kan betale deres tandlægeregninger. Af samme årsag fravælger ældre mennesker tandlægen, hvilket kan have uheldige konsekvenser for deres tandsundhed og dermed for en sund alderdom. Derfor skal ældres tandsundhed prioriteres.
Hvis der tages hensyn til yngre og ældre menneskers tandsundhed i fremtiden, understreges udhulingen af rammen. I 2023 vil den procentvise forskel mellem totalt bruttohonorar og den økonomiske ramme være på 2,45 procent, hvilket er 0,08 procentpoint højere end i figur 10, hvilket skydes antagelsen om, at ældre efterspørger flere parodontitisydelser. I 2050 vil den procentvise forskel være på 11,08 procent, hvilket er 2,37 procentpoint højere end i figur 10, hvilket skyldes, at effekten af ældre patienter opvejer effekten af de yngre patienter markant.
Denne fremskrivning illustrerer, at hvis vi fremskriver den nuværende model for voksentandplejen, så vil man i 2050 have en difference mellem den økonomiske ramme og totalt bruttohonorar på knap 258 mio. kr. Dette svarer til, at bruttohonorarerne overskrider den økonomiske ramme med 11,08 procent.
Problem:
Alt for mange ældre bliver ikke visiteret til den omsorgstandpleje, de er berettiget til. Ifølge Danmarks Statistik er kun ca. 26.000 borgere visiteret til omsorgstandplejen, selvom Indenrigs- og Sundhedsministeriet estimerer, at det burde være mellem 52.000 og 63.000. Det er typisk ældre, der modtager omfattende hjemmehjælp, bor på plejehjem eller i ældreboliger.
Baggrund:
Kommunerne er forpligtet til at tilbyde omsorgstandpleje til svækkede mennesker, der har svært ved at benytte en almindelig tandlæge. Optagelse i omsorgstandplejen sker konkret ved en visitation i kommunen, hvor en visitator foretager en individuel vurdering efter de samme principper, som anvendes ved visitation til fx personlig pleje eller praktisk hjælp efter servicelovens kapitel 16. I 2014 estimerede det daværende Sundheds- og Ældreministerium, at mellem 52.000 og 63.000 mennesker på 65 år eller derover bør visiteres til omsorgstandplejen.
Tal fra Danmarks Statistik viser, at kun omkring det halve blev visiteret til omsorgstandplejen i 2016. I 2020 fastholdt ministeriet deres estimat, men kommunerne visiterede fortsat alt for få. I 2019 blev der kun visiteret 26.079 borgere til omsorgstandplejen. Der er således mellem 25.000 og 37.000 mennesker, der ikke har fået det tilbud om omsorgstandpleje, de er berettiget til.
Samtidig findes der to kommunale tandplejetilbud, der begge er målrettet mennesker med nedsat fysisk og psykisk funktionsevne; henholdsvis omsorgstandplejen og specialtandplejen. Den gældende lovgivningsmæssige adskillelse af de to tandplejetilbud bunder primært i historiske forhold. Sundhedsstyrelsen vurderede i 2016, at en række forhold af faglig, økonomisk og administrativ karakter taler for en sammenlægning af special- og omsorgstandplejen, uden at dette imidlertid er implementeret endnu.
Anbefaling: Tænketanken mener, at det er problematisk, at borgere, der er berettiget til visitation til omsorgstandplejen, ikke visiteres hertil, og at der er store tværkommunale forskelle i forhold til visitationspraksis og fokus på forebyggelse.
|
Provenumæssige konsekvenser:
Det vurderes, at forslagene ikke vil få negative provenumæssige konsekvenser for de offentlige finanser, da kommunerne i forvejen er lovgivningsmæssigt forpligtet på omsorgs-, social- og specialtandplejeområdet. Der bør tages højde for eventuelt øgede omkostninger i de kommende økonomiforhandlinger mellem stat og kommuner.
Læs hele rapporten
Fem pejlemærker og 35 anbefalinger til fremtidens voksentandpleje fra Tænketank for Voksentandpleje – Tandtænketanken.