Munden og tænderne er adskilt fra resten af kroppen i det danske sundhedsvæsen. Det er paradoksalt, når vi ved, at der er en direkte årsagssammenhæng mellem en række kroniske sygdomme og sygdom i munden.
Der er fx evidens for, at ukontrolleret diabetes øger risikoen for tandtab og alvorlig parodontitis, og omvendt kan alvorlig parodontitis fremme udviklingen af diabetes. Desuden er man i større risiko for at udvikle sygdom i munden, når man har en kronisk sygdom, som man tager medicin for, grundet bivirkninger fra medicinen såsom mundtørhed.
Forskning viser også, at der er sammenhæng mellem parodontitis og hjertekarsygdomme, ligesom parodontitis kædes sammen med psoriasis, leddegigt, osteoporose, Alzheimers sygdom og Parkinsons sygdom.
Derfor handler gode tandplejevaner og regelmæssige tandlægebesøg ikke kun om at forebygge tandsygdom. Det handler også om at forebygge betændelse i tænder og mund, som kan forværre betændelsessygdomme andre steder i kroppen.
Og så handler det om at redde liv. Hvis man bliver behandlet for sin parodontitis, kan det tit påvirke diabetes i en positiv retning. Forskning viser fx, at behandling af parodontitis kan reducere langtidsblodsukkeret hos patienter med diabetes.
Desværre møder landets tandlæger et stigende antal patienter med både parodontitis og diabetes. Hver anden tandlæge oplever, at kombinationen af de to sygdomme gør, at patientens behandling for parodontitis bliver livslang. Og otte ud af 10 oplever, at parodontitis forværres pga. patientens diabetes. Det viser Tandlægeforeningen undersøgelse fra 2022 blandt over 400 tandlæger.
Men danskernes livskvalitet er også på spil. Angsten for at miste alle tænderne er meget større end angsten for at miste en nyre, tabe hørelsen på et øre eller få forhøjet blodtryk. Det viser en befolkningsundersøgelse fra 2020, som Epinion har lavet for Tandlægeforeningen. Angsten for at tabe tænderne bliver kun overgået af angsten for at få diabetes.
Tandlægeforeningen mener, at der er behov for et paradigmeskifte til gavn for patienterne. Sammenhængen mellem sund mund og sund krop er medicinsk velunderbygget – sundhedsvæsenet bør derfor sammentænkes efter dette.
Tandlægeforeningen foreslår:
-
Tandlæger skal være en mere central del af det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Tandlæger skal have adgang til patientens lægejournal, og læger skal have adgang til patientens journal hos tandlægen.
I dag undervises der i et vist omfang på tværs af tandlægeuddannelsen og lægeuddannelsen. Men viden om sammenhængen mellem sundhed i munden og sundhed i kroppen skal også udbredes til resten af sundhedsvæsenet.
Tandlæger og læger bør arbejde tættere sammen, så sygdom tænkes på tværs af de faglige søjler.
-
Tandlægen skal på sundhedskortet
Tandlægen skal på sundhedskortet, så patienten har en fast tandlæge ligesom den praktiserende læge - uden gebyr ved tandlægeskift. De eventuelle tilskud, som patienten er berettiget til, bør også være en del af dataene bag sundhedskortet.
Hvis tandlægen kommer på sundhedskortet, og tandsundhed indgår som en del af vurderingen af den generelle sundhedstilstand på tværs af sundhedsvæsenet, kan vi hjælpe flere patienter med at blive sygdomsfri, og vi kan blive bedre til at forebygge sygdom.
-
Egenbetalingen til sygdomme i munden, der er associeret til andre sygdomme i kroppen, sænkes eller fjernes
Parodontitis bør betragtes som enhver anden følgesygdom til diabetes. Hvis man samtænker de to sygdomme, vil det både give en menneskelig gevinst og en økonomisk besparelse.
I 2019 kom det engelske sundhedssystem NHS med nye retningslinjer for tandpleje hos patienter med diabetes. NHS anbefaler nu, at alle patienter med parodontitis behandles for sygdommen for at forebygge, at risikogrupper udvikler diabetes. NHS understreger vigtigheden i, at personer med diabetes får hjælp til at forebygge parodontitis, og at sygdommen diagnosticeres så tidligt som muligt gennem hyppige tandlægebesøg. NHS vurderer, at sundhedsvæsenet kan spare 124 millioner britiske pund, hvis man samarbejder om behandling af diabetes og parodontitis. Det bør vi lade os inspirere af i Danmark.
-
Forvaltningen af tandsundhedsområdet bør ligge i et og samme ministerium
Det betyder, at de opgaver, der er henlagt til fx Beskæftigelsesministeriets resort, flyttes til Sundheds- og Ældreministeriet.