Tandtænketanken - Tænketank for Voksentandpleje

Socialt udsatte:
En sund mund er vigtig for både helbredet og livskvaliteten. Desværre eksisterer der i dag en omfattende og udbredt ulighed i brugen af voksentandplejen.

Det rammer i særdeleshed patienter med en begrænset økonomi og ældre mennesker, der befinder sig i sårbare livssituationer.

Tandtænketanken mener, at det er en bunden opgave, at den kommende model for voksentandplejen tager et opgør med ulighed inden for tandsundhed. En ulighed, der rammer mennesker hårdt.

Patienter:
Der er evidens for, at der er sammenhæng mellem dårlig tandsundhed og visse sygdomme.

Tilsvarende er der mange tandproblemer, der skyldes andre sygdomme, fx kan bivirkninger fra en række former for medicin give betydelige skader på tænderne.

Kort sagt skal munden tilbage i kroppen, så sundhed i munden ses som en integreret del af det danske sundhedsvæsen.

Ældre:
Samtidig med efterslæbet fra fortidens behandlingsmetoder bliver vi danskere ældre end tidligere, og det medfører et stigende behandlingsbehov for ældre.

Mange ældre mennesker får ikke den nødvendige hjælp til at holde mund og tænder rene, og det kan have alvorlige konsekvenser for deres sundhed. 

Samtidig ydes der i dag ikke tilskud til bedøvelse og røntgen, hvilket er utidssvarende. For de fleste ældre mennesker spiller økonomi en stor rolle, og der er mange, der ikke kan betale deres tandlægeregninger.

Af samme årsag fravælger ældre mennesker tandlægen, hvilket kan have uheldige konsekvenser for deres tandsundhed og dermed for en sund alderdom.

Derfor skal ældres tandsundhed prioriteres.

Voksentandplejen bør være en naturlig og integreret del af det nære sundhedsvæsen og den forebyggelse og behandling, som vi anser for naturligt i det danske sundhedsvæsen.

Gode tandplejevaner og regelmæssige tandlæge- og/ eller tandplejebesøg handler ikke kun om at forebygge tandsygdom.

Det handler også om at forebygge betændelse i tænder, mund og kæber, som kan forværre betændelsessygdomme andre steder i kroppen.

Det kan nemlig påvirke den generelle helbredstilstand og forværre en række sygdomme.

Derfor skal forebyggelse fortsat være en af grundpillerne i fremtidens voksentandpleje.

I dag er voksentandplejen præget af et kompliceret og bureaukratisk system, der har knopskudt sig gennem årene.

Det store kludetæppe af ordninger er bestemt ikke med til at skabe mere lige adgang eller ensartethed i behandlingen.

Det er derfor tænketankens anbefaling, at en række af ordningerne sammenlægges til en mere enkel opbygning med fokus på patienterne.

De ældre og socialt udsatte, børn og unge og så den almindelige voksentandpleje. Derudover de helt særligt afgrænsede tandplejeordninger.

Sammentænkningen af ordninger vil både give mindre kassetænkning, sikre mere frit valg samt sikre en bedre økonomisk anvendelse af de forskellige tandplejetilskud.

Der er i dag problemer med tandlægedækningen mange steder i landet, og rekrutteringsudfordringerne har været stigende gennem en årrække.

I henhold til Sundhedsstyrelsens Tandplejeprognose 2023-2045 vil antallet af tandlæger falde svagt (med to procent) frem mod 2030.

Herefter stiger antallet af tandlæg er, og samlet set over perioden forventes syv procent flere tandlæger.

Viden om sammenhængen mellem sundhed i munden og sundhed i kroppen skal udbredes til resten af sundhedsvæsenet, da der er sammenhæng mellem tandsygdomme og andre sygdomme.

Et øget og struktureret samarbejde mellem tandlæger og læger vil have sundhedsmæssige fordele for patienterne og sundhedsvæsenet.

Tandlægeområdet er samtidig det eneste praksisområde, hvor der ikke er en overenskomst. Det har medført en række uhensigtsmæssige situationer.

Det aftalebaserede overenskomstsystem medvirker til at sikre bredt ejerskab, faglig accept og legitimitet til de eksisterende rammer.

Tandtænketanken vil med forslaget bidrage med løsninger til, hvordan man kan forbedre adgangen til tandsundhedsydelser og dermed mindsker uligheden.

Tænketanken foreslår, at:

A. det fastsatte egenbetalingskrav på 600 kr. – som følge af aktivlovens § 82 a – bortfalder.

B. det tilskud, der ydes i medfør af aktivlovens §82 a, øges til 100 procent af borgerens udgift til tandpleje for et samlet behandlingsforløb på op til 10.000 kr. årligt i egenbetaling med årlig PL-regulering. Derudover forudsættes det med forslaget, at samme ansøgnings- og bevillingspraksis implementeres på tværs af landet, jf. særskilt anbefaling herom.

Tandtænketanken foreslår, at:

A. omsorgs-, social- og specialtandpleje – i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger – sammenlægges til ét tandplejetilbud.

Som supplement til Sundhedslovens § 166-ordning mener tænketanken, at adgang til tilskud til tandbehandling bør styrkes for patienter, der har kroniske sygdomme og lidelser med direkte eller indirekte påvirkning af deres mund- og tandsundhed.

Tænketanken anbefaler derfor, at:

A. der oprettes en pulje under sundhedslovens § 166-ordning for patienter med kronisk sygdom og/eller lidelser, og (1) som på grund af mundtørhed har mere vækst i plak med bakterieflora, (2) og som på grund af nødvendig medicinsk behandling får flere mundinfektioner. Derudover bør patienter (3), hvor mundinfektioner kan true eller forværre patientens nuværende helbredssituation, inkluderes.

B. ansøgning for tilskud fra en sådan pulje gøres lettilgængelig og ubureaukratisk, så patienter, der opfylder kriterierne, ikke skal afgive supplerende oplysninger.

Tænketanken foreslår, at:

A. der i kommende aftaler på psykiatriområdet afsættes midler til at sikre, at mennesker med psykiske lidelser får bedre adgang til den behandling, de har brug for som følge af deres lidelse og den medicin, de modtager.

Tandtænketanken mener, at der skal øget fokus på systematisk mundhygiejne i forbindelse med behandling og foreslår derfor, at:

A. der afsættes ressourcer til, at tandlæger og tandplejere sikrer undervisning af sygeplejersker og plejepersonale på hospitalerne. Det skal sikres, at systematisk mundhygiejne indgår som en integreret del af behandlingen for de patienter, der er i risiko for tilstødende infektion, og som har behov for hjælp til egenomsorg.

B. indlagte svækkede ældre bør få en helhedsvurdering, som har fokus på ernæring, medicin, multisygdom, mobilitet, tandsundhed og mestring. Denne vurdering bør danne baggrund for en individuel og helhedsorienteret behandlingsplan, som også bør tage højde for den enkeltes tandsundhed. Det kan ske i tæt samarbejde med den offentlige (omsorgs)tandpleje.

Tænketanken anbefaler, at:

A. mulighederne for helbredstillæg udvides, så der kan bevilges udvidet helbredstillæg til alle tandlægebehandlinger med et sundhedsfagligt belæg og inden for en grænse på 15.000 kr. Dvs. at der kan ydes udvidet helbredstillæg på op til 85 procent af tandlægeudgifter op til 15.000 kr. årligt. Ved behandlinger udover 15.000 kr. kan der ansøges om tilskud via kommunen som i dag.

B. der fremadrettet ydes tilskud til, at ældre mennesker får foretaget røntgenundersøgelse og bliver behandlet med bedøvelse i forbindelse med tandbehandling.

Tandtænketanken mener, at det er urealistisk at udforme en fremtidig model for voksentandplejen, som tager højde for det demografiske træk, hvis den nuværende økonomiske ramme ikke reguleres, så den i højere grad tager højde herfor.

Derfor mener tænketanken, at rammen skal reguleres, fx ved at:

A. den samlede økonomiske ramme til behandling hos privatpraktiserende tandlæge reguleres med den demografiske udvikling.

Tænketanken mener, at det er problematisk, at borgere, der er berettiget til visitation til omsorgstandplejen, ikke visiteres hertil, og at der er store tværkommunale forskelle i forhold til visitationspraksis og fokus på forebyggelse.

Tænketanken foreslår derfor, at:

A. kommunerne automatisk visiterer mennesker til omsorgstandpleje ved omfattende hjemmehjælp og indflytning på plejehjem eller plejebolig. Det bør ske i lighed med, at plejehjemsbeboere i mange kommuner får tilbud om en plejehjemslæge. Det vil sikre, at en væsentlig større andel af de mennesker, der er berettiget til omsorgstandpleje, bliver visiteret hertil.

B. kommunerne – i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger – implementerer en individuel mundplejeplan for alle patienter i omsorgstandplejen som en del af den generelle og individuelle forebyggelsesindsats.

C. det indskrives i sundhedsloven, i forlængelse af Sundhedsstyrelsens anbefalinger, at mennesker kan få transport og ledsagelse til og fra omsorgstandplejen, hvilket især vil hjælpe ældre med svag tilknytning til tandplejen og mennesker, der fx lider af demens, som har behov for en ledsager, der giver tryghed i behandlingssituationen.

D. der som en del af helhedsplejen prioriteres og afsættes tid til midlertidige pladser, akutpladser og i den udkørende hjemmepleje til hjælp til tandbørstning og mundsundhed til ældre mennesker, der ikke selv har mulighed for at varetage dette.

Tænketanken foreslår, at:

A. eksisterende plejepersonale opkvalificeres med viden om tandpleje, og at der i samarbejde med de uddannelsesinstitutioner, der udbyder social- og sundhedsfaglige uddannelser, indarbejdes undervisning i god tandpleje, samt at der på SOSU-uddannelserne i praksis øves tandpleje og mundhygiejne, så det bliver en naturlig del af den ældreomsorg, vi uddanner til.

Tænketanken anbefaler nedenstående forslag i prioriteret rækkefølge:

A. For at skabe det bedst mulige udgangspunkt for en høj tand- og mundsundhed bør alle danskere, der er omfattet af voksentandplejen, tilbydes en årlig undersøgelse, individuel forebyggende ydelse og almindelig tandrensning.

Det vil sikre, at tandsygdom registreres og standses hurtigst muligt, og at der opnås en bedre forebyggelse og dermed bedre sundhed for hele befolkningen. Forebyggelse af sygdom i mundhulen vil reducere sygdomsforekomsten i befolkningen og vil dermed også reducere de personlige og samfundsmæssige omkostninger til behandling af sygdom i tænder, mund og kæber, herunder besparelser i det øvrige sundhedsvæsen.

Det vil desuden fjerne den økonomiske barriere, som fylder mest hos dele af befolkningen. Et årligt tjek hos tandlægen vil således kunne motivere den store del af voksenbefolkningen, der i dag fravælger regelmæssig tandpleje.

Der findes også et billigere alternativ, som vil øge tandsundheden i den brede del af befolkningen, og som samtidig er med til at motivere til at gå regelmæssigt til tandlæge:

B. tilskuddet til patienter der går regelmæssigt til tandlæge øges, så disse i stedet for de nuværende 35 procent i tilskud eksempelvis får 60 procent i tilskud til undersøgelsen og de forebyggende ydelser, som foretages sammen med undersøgelsen.

Patienter, der går regelmæssigt til tandlæge, vil dermed blive belønnet med et større tilskud, og det vil tilskynde dem til at fortsætte med at gå regelmæssigt til tandlæge. Tanken om at belønne de patienter, der går regelmæssigt til tandlæge har tidligere været brugt på tandlægeområdet med stor succes.

Fokus på forebyggelse netop fordi det medførte, at flere opfyldte hensigten om at blive tilset af en tandlæge regelmæssigt.

Tænketanken anbefaler, at:

A. der på baggrund af de svenske erfaringer indføres en tandkonto for alle danskere over 21 år med 400 kr. i årligt offentligt tilskud, som kan gemmes i op til to år, således at man samlet kan få tilskud til behandling for 800 kr.

Personer, der er dækket under særlige tilskudsordninger, skal som udgangspunkt ikke omfattes af en tandkonto. Dog skal ældre mennesker, der modtager helbredstillæg, også omfattes af tandkontoen.

Tænketanken mener, at tandplejen i Danmark i højere grad skal indtænkes i det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som tandplejen naturligt er en del af. Ønsket om en digital tandlægevælger har et vigtigt sigte, men tænketanken finder, at det vil være mere hensigtsmæssigt og brugervenligt, at forslagets intention udmøntes ved at udvikle og gøre brug af de platforme, der i forvejen eksisterer.

Tænketanken foreslår konkret, at:

A. tandlægen indføres på det digitale sundhedskort (sundhedskort-appen) samt det fysiske sundhedskort ved udvidelse af sundhedslovens bestemmelser herom, da sundhedskortet i forvejen angiver, hvilken praktiserende læge patienten er tilknyttet.

B. tandlægevalg kan udføres via sundhed.dk hvor man i forvejen kan finde en oversigt over tandlæger, og at funktionen integreres på borger.dk i forbindelse med adresseflytning, ligesom det er tilfældet for valg af praktiserende læge.

C. muligheden for den allerede eksisterende fritvalgsordning synliggøres, bl.a. ved at kommunerne automatisk udsender brev via e-Boks, hvor muligheden beskrives. Det er i den forbindelse vigtigt, at det frie valg af tandlæge bevares, og derfor skal det fortsat være gratis at skifte tandlæge.

D. der ikke kan indføres karensperiode i forhold til den kommunale børne- og ungdomstandpleje, hvis de unge på 16+ vælger at benytte sig af deres frie tandlægevalg og vælger privat praksis til, eller når forældre til børn under 16 år vælger behandling af deres børn hos deres egen privatpraktiserende tandlæge som følge af fx lange ventetider eller lukkedage i den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Tænketanken foreslår, at:

A. social- special- og omsorgstandplejen sammenlægges til en samlet tandplejeordning, jf. selvstændig
anbefaling.

B. det undersøges, om flere af de eksisterende ordninger kan sammenlægges, så patienternes adgang styrkes og de administrative ressourcer, der i dag bruges på at vedligeholde de mange ordninger, i stedet kan bruges på sundhedsfremme.

C. undersøge om den kompleksitet og uigennemsigtighed, der præger de særlige tilskudsordninger på tandområdet, kan forbedres med henblik på at sikre bedre adgang til det tilskud, patienterne er berettiget til. Der kan i den forbindelse fx indgå en model, hvor de patienter, der er visiteret til et særligt tilskud uden yderligere godkendelse eller ansøgning, kan få udført tandbehandling op til 10.000 kr. årligt.

D. der sikres frit valg, så pengene følger patienten.

Tænketanken mener, at formålet med kontrolstatistikker som læringsværktøj er fornuftigt, men vurderer at den nuværende praksis med fastlæggelse af højestegrænser kan ramme tandlæger og patienter uhensigtsmæssigt, hvorfor tænketanken foreslår, at:

A. tilskud til behandling hos en privatpraktiserende tandlæge fremadrettet følger patienten, så patienternes mulighed for behandling hos egen tandlæge ikke begrænses af det ydelsesmønter, tandlægen
har. I stedet for fastlæggelse af en højestegrænse bør et eventuelt afvigende ydelsesmønster i stedet indgå i den løbende erfarings- og læringsopsamling.

For unge tandlæger kan den økonomiske investering i klinikfaciliteter tillige være en udfordring, hvorfor et offentligt tilskud til etablering af dette i områder, der har et begrænset patientgrundlag, vurderes hensigtsmæssigt.

Tandtænketanken foreslår, at:

A. mulighederne for at understøtte en bedre geografisk dækning af privatpraktiserende tandlæger undersøges, så patienter i landdistrikter og yderområder ikke oplever, at der bliver længere til tandpleje.

Tænketanken anbefaler, at:

A. der nedsættes en tværgående taskforce i regi af Sundhedsstyrelsen med deltagelse af både Lægeforeningen, Tandlægeforeningen og de respektive uddannelsesinstitutioner, der skal analysere, hvordan der kan skabes et mere struktureret samarbejde.

B. tandlæger får mulighed for at henvise til kræftpakkeforløb på baggrund af symptomer i mundhulen, så man slipper for et forsinkende led, da tandlæger i dag skal viderehenvise til fx en øre-, næse- og halslæge eller patientens egen læge.

C. tandlæger får mulighed for at henvise til yderligere udredning i tilfælde af mistanke om alvorlige sygdomme, som observeres ved tandlægebesøg, således at den tidligere opsporing og diagnosticering kan styrkes, og unødigt omfattende behandlinger og indgreb kan forebygges til gavn for såvel den enkelte som for samfundsøkonomien.

D. de privatpraktiserende tandlæger og tandplejere samt den kommunale tandpleje indtænkes som en del af sundhedsklyngerne og det forpligtende sundhedssamarbejde i det nære sundhedsvæsen, som sundhedsstrukturkommissionen forventes at lægge vægt på.

E. der kan deles journaler mellem tandlæger, praktiserende læger, hospitaler og andre dele af sundhedsvæsenet, så patienten oplever et sammenhængende behandlingsforløb.

Tænketanken anbefaler, at:

A. det i forbindelse med den kommende politiske aftale om nye rammer for voksentandplejen indsættes en solnedgangsklausul på to år, og at der samtidig etableres et overenskomstforum af Indenrigs- og Sundhedsministeriet med deltagelse af Danske Regioner og Tandlægeforeningen, som i den mellemliggende periode skal afklare de uoverensstemmelser, der måtte være parterne imellem og sikre enighed om grundlaget for en fremtidig overenskomst, der skal indgås efter udløb af den lovgivning, som den kommende politiske aftale giver anledning til.