Hvor tit skal du egentlig gå til tandlæge? For nogle år siden var det hver 6.-7. måned, men i dag er individuelle forhold afgørende. Hvor tit du skal til tandlæge afhænger af, hvor stor en risiko du har for at udvikle tand- og mundsygdomme, og hvilke sygdomme du har i mundhulen. Det betyder også noget, om du allerede har haft tand- og mundsygdomme.
Nøgleordet i moderne tandpleje er rettidig omhu. Det betyder, at du skal gå til tandlæge så sjældent som muligt og samtidig så ofte som nødvendigt for at undgå udvikling af sygdom – og aldrig sjældnere end hvert andet år.
Du og din tandlæge skal ved undersøgelserne aftale, hvor lang tid der skal gå mellem dine besøg hos tandlægen. Overordnet skal I tage hensyn til tre faktorer:
• Din nuværende sygdomsaktivitet
• Din risikoprofil
• Din sygdomserfaring
Har du aktiv sygdom og høj risiko for ny sygdom eller forværring af eksisterende sygdom, skal du gå hyppigere til tandlæge, end hvis du aldrig har haft tandsygdomme, ikke har nogen sygdomsaktivitet og har en lav risiko.
Tandlægen vil bruge nedenstående vejledende skema til at afklare, hvor ofte netop du skal til tandlæge. Tiden mellem dine tandlægebesøg behøver ikke at være den samme gennem hele livet, for din livssituation kan ændre sig, og forhold i mundhulen kan ændre sig, hvis du fx får sygdom i tænder og mund efter mange år uden problemer.
Skemaet, som du ser her ovenfor, indgår i de nye nationale kliniske retningslinjer for, hvor ofte man skal gå til tandlæge. Retningslinjerne har særligt fokus på de to store tandsygdomme, som vi kender – nemlig caries (huller i tænderne) og parodontitis (sygdom i kæben omkring tænderne). Der kan også være andre tilstande og sygdomme, som tandlægen eller tandplejeren skal tage højde for, når I aftaler, hvor tit du skal til tandlæge.
Det grønne spor er for dig, som ikke har sygdom i mundhulen, og som kun har en lille risiko for at få tand- og mundsygdomme.
Det gule spor er for dig, som har aktiv sygdom og forhøjet risiko for ny eller forværret sygdom, men hvor du med en forbedret egenindsats (fx bedre mundhygiejne, mindre slik og søde sager, mindre sodavand, ingen tobaksrygning) og tandlægens hjælp kan standse sygdomsudviklingen og holde risikoen under kontrol.
Det røde spor er for dig, der har aktiv sygdom i mundhulen og høj risiko for udvikling af ny sygdom eller forværring af den sygdom, du har. Du vil have brug for løbende støttende behandling af din tandlæge eller tandplejer, hvis du vil bevare dine tænder og holde dit tandkød sundt. Det kan fx skyldes, at du har svært ved at holde dine tænder rene, at du har for lav spytsekretion pga. nødvendig medicinsk behandling og dermed nemt får huller, eller at du har diabetes i kombination med en fremskreden parodontitis.
Som nævnt findes der ud over caries og parodontitis også andre sygdomme og tilstande i mundhulen, der kan gøre, at du – eller dit barn – måske i en periode skal gå oftere til tandlæge end ellers.
Det kan være syreskader, hvor tanden opløses på overfladen pga. af det store syreindhold i cola og andre læskedrikke. Syreskader er faktisk den tredjestørste tandsygdom, og problemet er stigende især pga. det store sodavandsforbrug hos børn og unge.
Hvis du har store tanderstatninger i munden som fx broer eller implantater, kan det også være nødvendigt med hyppige kontroller.
Desuden kan dit barn i en periode skulle oftere til tandlæge end normalt. Fx når barnet er ved at skifte fra mælketænder til blivende tænder. Her kan det være vigtigt, at tandlægen holder øje med, at alt forløber, som det skal.
Hvis du selv ønsker at gå til tandlæge oftere, end din tandlæge anbefaler, kan du selv vælge dette. Du skal dog være opmærksom på, at du i givet fald ikke nødvendigvis kan få tilskud fra det offentlige hver gang.
Hvis du er i tvivl – så tal med din tandlæge.