Tilbage til kursusoversigten

Ledelsesakademi - modul 3

Kursusnummer 3151
Kursusdato 28. februar 2025 kl. 10:00 - 1. marts 2025 -> kl. 16:00
Kursussted Comwell Kellers Park, H. O. Wildenskovsvej 28, 7080 Børkop
Tilmeldingsfrist 24. januar 2025
Point/CE-timer 11
Medlemspris 11.900,00 kr.
Tilmeld dig nu

Modul 3: Strategi, økonomi, markedsføring og kultur

Indhold og konkrete værktøjer
I dette modul opnår du som leder dyb indsigt og praktiske færdigheder inden for:

  • Vision og værdiskabelse: Redskaber og skabeloner til formulering af visioner og værdier for klinikken
  • Strategiske analyser: Værktøjer til udførelse af strategiske analyser, herunder en udvidet SWOT-analyse tilpasset tandklinikker
  • Strategieksekvering: Effektive metoder til implementering af strategier
  • Arbejdsdeling og koordinering: Principper og værktøjer for arbejds- og ansvarsfordeling på klinikken
  • Daglig planlægning: Værktøjer til daglig operationel planlægning og brug af forskellige mødeformer
  • Økonomisk analyse: Kendskab til og værktøjer for analyse af klinikkens økonomi og styring gennem økonomiske nøgletal
  • Regnskab: Viden om forskellige regnskabsformer, inklusive bæredygtighedsregnskab
  • Branding og markedsføring: Metoder og modeller for branding og markedsføring af klinikken, både offline og online
  • Sociale medier: Modeller for effektiv brug af sociale medier i klinikkens kommunikation
  • Forandringsledelse: Værktøjer til planlægning og gennemførelse af forandrings- og udviklingsprocesser samt håndtering af modstand
  • Klinikkultur: Forståelse for klinik- og ledelseskultur samt værktøjer til at opbygge og vedligeholde en stærk kultur

Vi vil også diskutere og arbejde med deltagernes egne ledelsescases.

Undervisningsmetode
Undervisningen kombinerer korte teoretiske oplæg baseret på den nyeste forskning med præsentation og diskussion af konkrete modeller og værktøjer. Der vil være stor vægt på praktisk anvendelse og aktiv deltagelse fra kursusdeltagerne

Målgruppe
Tandlæger og andre, der er - eller ønsker at blive - ledere af en tandklinik.

Fagligt ansvarlig
Jens Astrup Madsen, ekstern lektor og ledelseskonsulent, CBS og www.astrupmadsen.dk

Undervisere
Undervisningen på modulerne vil blive gennemført af eksperter fra CBS, Tandlægeforeningen og eksterne konsulenter med erfaring fra tandlægebranchen. Derudover vil der i forløbet være 1-2 gæsteindlæg, hvor en klinikleder deler sin praktiske erfaring.

Varighed
Modul 3 består af to kursusdage fra den 28. februar - 1. marts 2025. Overnatning er inkluderet i prisen.

Om ledelsesakademiet generelt

Tandlægeforeningens Ledelsesakademi er skabt for at give ledere af tandklinikker en solid introduktion til ledelse samt de organisatoriske og klinikspecifikke udfordringer, der følger med lederrollen. Uddannelsen udstyrer deltagerne med praktiske ledelsesværktøjer, som kan implementeres direkte i deres daglige arbejde. Vores modulopbyggede forløb er udviklet med input fra tidligere deltagere, hvilket sikrer, at indholdet er både relevant og anvendeligt.

Vi anbefaler, at du deltager i alle moduler for at få den fulde sammenhæng og indsigt i ledelsesopgaven. Hvert modul kan dog også tages separat, afhængigt af dine behov og interesser.

Fem kursusmoduler i alt giver dig en skræddersyet tilgang til ledelse på tandklinikker
Kursusforløbet tilbyder en dybdegående forståelse af personlig lederskab og dets anvendelse til at motivere, opstille mål og lede effektivt. Vi introducerer ledelse som en disciplin, der fokuserer på at bygge stærke relationer og skabe værdi for klinikdriften. Forløbet er opbygget i moduler, hvor teori, praksis og konkrete redskaber kombineres for at give en helhedsforståelse af ledelse i tandklinikker.